Just Damgaard Olsen |
Født 7. december 1941 i Tisvilde.
Medens hans moder, Dagny Ingrid Launore, født Jensen, på Tisvilde Vandrehjems damesovesal havde travlt med at føde ham, var hans far Vagn Damgaard Olsen på cykel helt til Hundested for at købe kaniner, alt medens Japanerne, på den anden side af jordkloden, langt ude i Stillehavet, havde travlt med at angribe den amerikanske flådebase Pearl Harbour. Krigen var ved at tage form, - desværre også i Danmark.
Han blev døbt i Tibirke kirke på faderens
31 års fødselsdag, den 3. maj 1942. Samme år flyttede familien
op i Tibirke Bakker, hvor forældrene forpagtede og drev et lille
landbrug på gården "Breidablik" som ligger lige ved
siden af Udsigten. 57 meter over havet.
Den første skolegang foregik på Tisvilde skole som lå ca. 5 km. fra hjemmet, hvilket betød 10 km. cykeltur hver skoldag indtil sommeren 1953, da familien igen flyttede og denne gang til Lynæs ved Hundested, hvor moderen drev en viktualieforretning og faderen var handelsmand på farten.
1959 mellemskoleeksamen fra Hundested Mellem- og Realskole, (gennemsnitskarakter et stykke under middel).
1963 svendebrev, - karakter: vel udført, - som smed- og maskinarbejder fra Hundested Motor- og Propellerfabrik.
1965 Maskimestereksamen fra Københavns Maskinskole.
1966 juniormaskinmester hos Rederiet A.P. Møller.
22.marts 1967 viet til sygeplejerske Lise-Bente
Hjarde, med hvem
han avlede børnene:
Irene Jeanette Damgaard Olsen, født den
27. april 1970 på Frederiksberg Hospital
samt
Jane Iben Damgaard, hjemmefødt den 4. marts
1972 på adressen Fogedgårdsvej 14 i Tisvilde.
1971 efternavn ændret fra "Olsen" til "Damgaard"
1967 - 74 lederstilling
hos B&W i København med en del rejseaktivitet i udlandet til
følge.
Var
en kort periode i 1973 udstationeret i USA på Burmeister &
Wains kontor i New York City.
1974 ægteskabet med Lise-Bente Hjarde opløst.
1974 - 79 ansat på Det Danske Staalvalseværk A/S i Frederiksværk som indkøber.
10. juni 1978 viet til Ella
Albine Sørensen.
6. september 1978 ægteskabet med Ella Albine Sørensen opløst.
1979 -82 sejlende maskinmester på langfart hos A. P. Møller og i nærfart hos Rederiet Kattegat (Nordisk Færgefart), (Hundeted-Sandefjord-Linien).
1982 - 87 Driftsleder på Pedershvile Teglværk ved Helsinge.
1988 Sabbatår.
1989 Købte familierestaurant "Olifanten" i Tisvildeleje og startede som selvstændig restauratør.
1990 viet til Ann Madelaine Stenefjäll (svensker).
1994 ægteskabet med Ann Madelaine Stenefjäll opløst.