Wilhelm Adolph Worsøe


Wilhelm Adolph Worsøe og hustru Leopoldine Charlotte Winther samt deres efterslægt:

WILHELM ADOLPH WORSØE, f. 12. marts 1776 i Gjerpen, Norge, død 19. sept. 1830 i Bregninge, viet 2. apr. 1802 i Gedsted til LEOPOLDINE CHARLOTTE WINTHER, f. 27. maj 1780 i Gedsted som datter af sognepræst i Gedsted Lambert Franch Winther og Signe Marie Munch, død 17. maj 1856 i Kalundborg.

13 børn: 2. slægtled no.: 1-13.

Wilhelm Adolph Worsøe er født den 12. marts 1776 i Gjerpen, Norge, vor faderen cand. teol. Peter Flor Worsøe var jernværksbestyrer. Om Peter Flor Worsøes omskiftelige liv og hans hustru Dorothea Christine fortælles i kapitlet om Sigrid Undsets roman "Madame Dorthea" der for en stor dels vedkommende bygger på familietraditioner.

Af Peter Flor Worsøes andre børn kendes Claus Hartvig Worsøe, der blev i Norge, og som endte som kaptajn og chef for 1. Ryfylkeske kompagni. Han kom ulykkeligt af dage, idet han druknede i Ryfylkefjorden. Han efterlader sig en stor efterslægt i Norge, hvorover der gives en summarisk oversi t i kapitlet »De norske Worsøer«. Denne linie af familien udmærker sig ved en udpræget tilknytning til søfarten. Foruden Claus Hartvig Worsøe kendes en søster til Wilhelm Adolph, Ingeborg Caroline Worsøe, f. 21. marts 1785, døbt 8. april samme år i Larvik, men hun blev kun 10 år gammel, idet hun allerede døde 1795.

Wilhelm Adolph blev imidlertid ikke opdraget sammen med sine søskende, men kom tidligt i huset hos den barnløse faster Claudiane Magdalene Worsøe (født 1. nov. 1749 i Nautrup), der var gift med magister Christian Nissen (f. 14. jan. 1742 i København). Christian Nissen havde først været residerende kapellan ved Viborg Gråbrødre klostersogn, derefter ved Viborg Domkirke 1774-1777, hvor Wilhelm Adolph Worsøe den Ældre da var stiftsprovst, men blev fra 1. april 1777 sognepræst til Låstrup og Skals menigheder i Rinds herred, Viborg amt og stift.

Samme år, den 16. okt. 1777, blev han gift med Claudiane Magdalene Worsøe, datter af stiftsprovst Wilhelm Adolph Worsøe.

Magister Nissen har i sognets liber daticus fået det skudsmål, at han varen i menigheden agtet og afholdt mand.

I den gamle præstegård i Låstrup voksede nu Wilhelm Adolph op, og hans fremtidige bane lå på forhånd klar. 1793 blev han dimitteret fra Viborg Katedralskole til universitetet og erholdt karakteren laudabilis. 1798 fik han sin teologiske embedseksamen ligeledes med laudabilis og blev derefter 1. aug. 1800 personlig kapellan i Brorstrup-Ravnkilde i Års herred.

Imidlertid trak magister Nissen i Låstrup sig i august 1801 tilbage "formedelst alder og svaghed", som det hedder i embedsbogen, 58 år gammel. Den 5. Februar kaldedes og den 19. samme måned ordineredes Wilhelm Adolph Worsøe til sognepræst for Låstrup og Skals menigheder. Han var da knap 26 år gammel.

To måneder efter, den 2. april 1802 giftede han sig med Leopoldine Charlotte, Sognepræsten i Gedsted provst Lambert Franch Winthers knap 22 årige datter, opkaldt efter dennes afdøde første hustru Leopoldine Charlotte Friis fra Lynderupgård. Provst Winther var gift anden gang med præstedatteren Signe Marie Munch fra Kornum. I dette ægteskab var der i alt 14 børn, 4 sønner og 10 døtre. Af sønnerne blev kun én præst og af døtrene kun Leopoldine Charlotte gift med en præst. En søster blev i 1804 gift med Mads Bach, der i 1802 var blevet lærer i Låstrup, og som desuden virkede som »klog mand« i sognet. Fra disses søn Lambert Bach nedstammer slægten Lambertsen.

Magister Nissen blev boende hos sin efterfølger i præstegården, hvor han endte sine dage. Han blev begravet den 7. juli 1808. Enkepastorindeli levede endnu et par år og døde den 12. okt. 1810. Som enearving var ved testamente af 27. febr. 1802 Wilhelm Adolph Worsøe indsat.

Ved hendes død indlrykkedes følgende mindeord i Viborg avisen:

"Min hulde Pleiemoder og Velgjørerinde Magisterinde Claudiane Magdalene Nissen, født Worsøe, er ikke mere blandt os - et 15ten Dages Sygeleie udrev hende af Taknemmeligheds Arme den 12. Octbr. i sit Alders snart fyldte 60de Aar - sønlig Hengivenhed og Agtelse har for Evig indviet hendes Værd et varigt Minde hos mig og mine.

Laastrup Præstegaard d. 14de Octbr. 1810. Worsøe."

I 1809 havde Wilhelm Adolph Worsøe efterfulgt sin svigerfader som provst over Rinds herred, og efter dennes død 9. febr. 1812 flyttede enken til Låstrup, hvor hun døde 1821.

Låstrup sogn, der er beliggende 2 mil nord for Viborg, er noget bakket i den østlige og sydlige del. Jordene er afvekslende sandede og sandmuldede, og mod nordvest lå en større hedestrækning, der endnu et halvt århundrede senere optog knap halvdelen af sognets areal, nemlig ca. 1500 tdr. land af ialt 3551 tdr. På sognets sydlige og østlige grænse løber Simested å. Kirken ligger sydligt i sognet og tilhørte ejeren af Nørreris i Lynderup sogn. Den er kullet og består af romansk skib og kor. Der er nu et lille træspir over vestgavlen. De oprindelige mure er af rå kampesten med hjørne- og vindueskvadre. Præstegården ligger et stykke fra kirken, og fra præstegårdshaven ser man ud over de brede engstrøg langs åen.

I 1810 havde Låstrup sogn 191 indbyggere. Noget større og med bedre jord er annekssognet Skals, der i 1801 havde 388 indbyggere. Noget fedt kald har det ikke været. Endnu da Wilhelm Adolph Worsøe tiltrådte sin gerning i sognet, lå Låstrup bymark i fællesskab, men i 1806 opmåltes og udskiftedes den under ledelse af stiftslandinspektør Fr. Ditl. Flor. De to svogre, provsten og læreren, var her virksomme, og deres underskrift sees under udskiftningspapirerne.

Provsten synes at have været en praktisk mand - således vaccinerede han for eks. selv sine sognebørn mod kopper - en rationalist med interesse i landbrug og havebrug. Herom vidner følgende indførelse i sognets liber daticus:

"Hans virksomhed og klogskab ved bymarkens udskiftning skyldes den for præstegården hensigtsmæssige beliggenhed og bestemmelse af ager og kær, tilligemed omliggende tofter. Hans virksomhed skyldes også den hele have, da han har plantet alle træerne i samme. Præstegården var, da han tiltrådte embedet, meget gammel og forfalden., hvorfor alle længerne er i hans embedstid ombyggede, den østre længe helt fra nyt før 1806. Også i slutningen af hans embedstid erholdt kaldet særdeles lettelse i skatter".

Her i Låstrup fødte Leopoldine Charlotte i årene 1802 til 1826 sin mand 13 børn. Børnedødeligheden var på den tid forfærdende stor, og det forekommer ganske enestående, at familien blev skånet for at miste nogle af sine småbørn, men alle 13 nåede voksen alder. Provsten selv nåede dog kun at se den ældste datter Christiane Magdalene gift, og at det ikke var et ægteskab efter provstens hoved, kan der næppe være tvivl om.

Foruden disse 13 børn skulle der i følge forskellige traditioner være endnu et barn, født udenfor Ægteskabet. Disse traditioner er ikke blevet bekræftet gennem nyere arkivundersøgelser, og der redegøres for hele forholdet i det herefter følgende tillæg om Johannes Willumsen Worsøe.

Om faderens forhold til sine børn har datteren Signe Dorothea fortalt, at han, for at citere Sigrid Undsets udtryk,

»pleiet fortælle eventyr for børnene hver kveld, naar han gik op og ned paa gulvet og vispet en eggetoddy for sin præstehals«.

I 1828 besluttede Wilhelm Adolph Worsøe sig til i en alder af 52 år at bryde op og forlade sin barndoms sogn, det sogn, hvor han også havde haft sin manddoms gerning. Vi ved ikke, hvad der kan have bevæget ham hertil, men en medvirkende årsag har det utvivlsomt været, at det har været vanskeligt at ernære den store familie i det lille kald. Der synes dog - i hvert tilfælde en overgang - at have været råd til at holde huslærer for børnene i Låstrup. Den 5. november 1828 udnævntes Wilhelm Adolph Worsøe til sognepræst for Bregninge og Bjergsted menigheder i Skippinge herred, Holbæk amt, Sjællands stift.

Bregninge sogn ligger ved Sejrø-bugten, kirken i sognets sydside ca. 2 mil nordøst for Kalundborg. Sognets areal var 7477 tdr. land og indbyggertallet lå ved folketællingen 1834 på 1424, medens det noget mindre annekssogn havde 385 indbyggere. Bregninge kirke tilhørte ejeren af Alkestrup gods, som på det tidspunkt ejedes af staten. Domæneforpagter var da Hans Henrik Liltzhøft, hvis søn Holten Frederik Liltzhøft senere blev gift med Jansine Margrethe Worsøe, en datter af Wilhelm Adolph Worsøes næstsøskendebarn Hector Friderich jansson Worsøe.

Ved embedstiltrædelsen opgøres kaldets indtægter ved aftale mellem forvalter Ltitzhøft og Wilhelm Adolph Worsøe til 599 tdr. 6 5/8 skp. byg, i pris anslået til 2 rbdl. tønden, dertil brændeudvisning og offer ca. 160 rbdl. sedler. Fra denne indkomst gik ca. 200 rbdl. i skatter og afgifter. Det aftaltes, at enkepensionen skulle udredes med 1/8 af kaldets nettoindtægt. Præstefamiliens tid i Bregninge blev dog kun kort: mindre end to år, idet Wilhelm Adolph døde den 19. sept. 1830, 54 år gammel.

Af børnene var de seks endnu ukonfirmerede, og den mindste kun lige fyldt fire år. Der kom hårde tider for enken, der med en lille pension måtte klare dagen og vejen. Hun fik bevilling til at hensidde i uskiftet bo, og til lavværge beskikkedes en fuldmægtig ved herredskontoret for Arts og Skippinge herreder. Han hed Jens Nicolai Gyth. 24 år senere skulle hans søn Peter Andreas indgå ægteskab med husets yngste datter.

Familien flyttede imidlertid til Kalundborg, hvor vi i 1834 finder Leopoldine Charlotte Worsøe boende på Torvet, nuværende no. 8, gl. matr. no. 44, som pensionist sammen med sine 6 yngste døtre og en tjenestepige. Det var et ganske lille hus, kaldet »Mads Dragons hus«. Huset havde hun d. 10. maj 1833 købt af Andreas Severin Nielsen, og det bestod af et forhus til gaden, 6 fag, grundmuret med tegltag, indrettet til stue, kammer og køkken, samt et trefags baghus i bindingsværk indrettet til kammer og brændehus. Det hele var vurderet til 720 rbdl. Enkeprovstinden havde svage øjne og kunne ikke udrette så meget, men deunge døtre begyndte at ernære familien med broderi og håndarbejde. Det blev ordnet, så de ældre fik hver sin af de yngste, som de skulle tage sig særligt af. Således fik Signe den yngste i flokken. lille Petrea, tildelt.

Den gamle fru Worsøe oplevede den glæde at se to af sine døtre gift med agtede mænd i Kalundborg: kæmner Hass og fuldmægtig Gyth, men også den sorg at miste sine to ældste børn. De øvrige døtre kom ud som husbestyrerinder, men Signe blev hjemme hos moderen, indtil denne døde knap 76 år gammel den 17. maj 1856. Hun efterlod sig 11 børn og 17 børnebørn,

Boets administration blev forestået, af svigersønnen kæmner Hass, og selvom det ikke var noget rigt bo, gav det dog en lille arv til hver af børnene.