Frederik IV og Anne Sofie Reventlow

Frederik IV

Bénoit le Coffre,

Frederiksborg

Anna Sofie Reventlow

J S Wahl, Frederiksborg

Frederik IV
Konge af Danmark-Norge 1699-1730

Frederik IV blev født i 1671 og døde i 1730.

Han var søn af Christian V og dronning Charlotte Amalie af Hessen-Kassel.

Efter Christian V's død i 1699 arvede Frederik IV tronen, som rigets tredje enevældige konge.

Frederik indgik i 1695 det sædvanlige royale pligtægteskab med Louise af Mecklenburg, og lod sig yderligere vie til venstre hånd med Elisabeth Helene von Vieregg i 1703. Elisabeth døde i barselsseng året efter.

På flugt fra pesten i København, opholdt kongen og hele hoffet sig i 1711 på Koldinghus. Her mødte han den 18 årige Anna Sofie Reventlow, som han forelskede sig i. Moderen anede uråd, og spærrede Anna Sofie inde på slægtsgården Clausholm - men året efter bortførte kongen Anna Sofie, som han ægtede samme dag til sin ledige venste hånd.

Den højre var stadig optaget af dronning Louise, og først dagen efter hendes begravelse i 1721, kunne han ved en offentlig vielse gøre Anna Sofie til dronning.

Ikke alene arvede Frederik IV tronen - men også faderens udenrigspolitik. Allerede året efter at Frederik havde besteget tronen, erobrede en dansk hær endnu engang den gottorpske del af Sønderjylland. Den svenske konge, Karl XII, benyttede lejligheden til at landsætte en hær på Sjælland. Endnu engang greb de europæiske stormagter ind, og en hurtig fredsafslutning i Travendal, tvang svenskerne væk fra Sjælland og danskerne ud af Slesvig. Modsætningsforholdet til Sverige bestod dog - men da svenskerne i 1709 led et stort nederlag til den russiske hær ved Poltava, og den svenske konge flygtede til Tyrkiet, blev fristelsen for stor. Danmark erklærede Sverige krig, og en dansk hær gik i land i Skåne. Den Store Nordiske Krig varede i 11 år og blev en af de hårdeste krige Danmark har gennemgået. Skåne og Blekinge blev hurtigt generobret under mottoet »nu eller aldrig« - men snart led danskerne nederlag ved Helsingborg i 1710 og ved Gadebusch i 1712.

Imellem nederlagene blev København endda ramt af pest-epidemien, der kostede omkring en tredjedel af befolkningen livet. Først fra 1713 begyndte det langsomt at gå fremad med krigen, indtil det ved fredsafslutningen på Frederiksborg blev afgjort, at den gottorpske del af Sønderjylland skulle genforenes med kronen - men ellers endte alt, som det var inden krigens start. For første gang i århundreder var Danmark dog vokset.

Frederik IV der, trods sin store interesse for kvinder, var pietist, arbejdede ivrigt for mission og folkeoplysning. Han fik gennemført en del reformer - bl.a. indførelsen af den gregorianske kalender og afskaffelsen af vornedskabet i 1702.

Til gengæld oprettede kongen en landmilits i 1701. Han stod ligeledes for opførelsen af 240 almueskoler, Det Kongelige Vajsenhus i København og støttede den hedningemission, der under Hans Egedes ledelse førte til Grønlands kolonisering.

Den 22 år yngre dronning Anna Sofie blev efter kongens død forvist til Clausholm i Jylland, hvorfra gemalen i sin tid havde ladet hende bortføre.

Frederik IV's søn, Christian VI, fik yderligere omstødt testamentet efter faderen, og fratog enkedronningen en stor del, af den formue hun skulle have arvet.

Frederik IV døde den 12. oktober 1730 på Odense slot og ligger begravet i Roskilde domkirke.

• vornedskab (af gl. dansk vorned: varetægt): en fra 14. arh. på Sjælland og Lolland-Falster gældende pligt der påhvilede fæstebønderne til at forblive på det gods, hvor de var født.

• Bonden, der regnedes for fast inventarpå gården, kunne sælges sammen med godset.

• Christian II og Frederik I forsøgte at komme vornedskabet til livs, men det ophævedes først difinitivt af Frederik IV i 1702. Dog indførtes 1733 stavnsbåndet, der i visse henseender var hårdere end vornedskabet.
  

Frederik IV