| Uddrag fra bogen: Mine Minders Vej / Chr. N. Krogh, Lærer i Selde og Tøndering. Denne bog nedskrevet i stilehæfter sammen med andre lokal-og slægthistoriske optegnelser. Mine Minders Vej fyldte 6oo sider i stilehæfte og er nu maskinskrevet og kopieret af Sundsøre Bibliotek/ Sundsøre lokalhistoriske Arkiv, Jebjerg gl. Skole, Jebjerg, 787o Roslev. Chr. N. Krogh *1589 +1936. Der bliver i bogen fortalt forskelligt om beboerne i Selde og pa side 77 kunde jeg læse følgende, som omhandler: Adelaide Hedevig Sophie Damgaard * 11-5-1843 i Ulsted, d.a.lærer og kirkesanger J. Justesen Damgaard og hustru Anna Kirstine Funch. Gift i Ulsted kirke 24-5-1872 med købmand Jens Martinus (Mærturin)Knudsen fra Nykøbing Mors, 3o år gl. Forlovere: cand.jur Larsen af Rottrup og lærer Damgaard. ...... Så var der købmand Knudsens. Han var en dygtig forretningsmand, og havde han haft en anden kone, var han sikkert blevet en anden end han blev. Han var af naturen et godt menneske og havde gode evner, men han var hidsig og brutal, og det var konens skyld, at hans hidsighed og brutalitet ofte løb af med ham. Hun var dum og hysterisk og irriterede ham stadig, så det var intet under, at han blev som han blev. Det var idet hele taget et sørgeligt hus, splidagtig og uordentligt. Middagsmad fik de kun sjældent, i stedet for kunne de f'å chokolade eller kaffe. Fruen gad ikke. Børnene var af naturen flinke og gode, og der kunne sikkert have blevet dygtige mennesker af dem, men den opdragelse, de fik, var skrækkelig. Daglig hørte de forældrene skændes eller slås. Moderen lærte børnene at hade deres far. Hun forkælede dem og stjal af skuffen til dem, så de altid var velbeslåede med penge, hvilket blev deres fordærv. Det hele endte også i elendighed. Da vi var i Selde, var de endnu i deres velmagtsdage. Knudsen var velstående, men siden gik det ned af bakke. De levede til sidst hver for sig. Forretningen blev solgt, hjemmet opløst. Han døde i fattigdom, ene og forladt, han tog sig vist selv af dage. Den ældste af børnene, Anna, var da hun gik i skole en rar og god pige, men hun udartede snart, da hun blev voksen. Hun blev gift med en gårdmandssøn fra Selde, eneste barn til en stor gård. De fik en mindre gård i Floutrup. Men de passede den ikke. Det varede ikke længe, før de gik fra den, og nu gik det i sus og dus. De kom fulde hjem hver gang, de var ude. Hun var ikke bedre end han, ja, meget værre. Hun sank så dybt, at hun var til fals for enhver. De fik en beværtning i Nykøbing, og der gik det nok skrækkeligt til. Manden hængte sig, og Anna døde kort efter. Den eneste af Knudsens børn, der skikkede sig godt, var den yngste, Rudolf, men hvad han siden blev til ved jeg ikke. Ja dette var en barsk læsning at komme igennem. Der har rigtig været gang i bysladderen, kan jeg forstå. En sag kan altid ses fra to sider; at de har levet ulykkeligt er der slet ingen tvivl om. Sundsøre lolalhistoriske Arkiv, som jeg kontaktede, for at f'å oplysninger om Sophie Damgaard, som jo er en søster til bedstemor i Lundforlund, henviste mig til Ester Poulsen. Hun er medhjælper på arkivet; og mærkeligt nok var hendes faster gift med Johannes Knudsen, søn af Sophie og Martinus Knudsen. Hun var igennem hendes slægt blevet fortalt forskelligt om familien, hvilket var meget ulykkeligt, men hun forsvarede da, den arme Sophie Knudsen, og som hun sagde: hun må have været forfærdelig ensom og bysladderen har de begge kæmpet mod. Jeg har læst hele bogen og jeg føler Chr. N. Krogh har været et "frelst menneske", men levet et godt familieliv i Selde og Tøndering. Jægerspris, 8-12-1991 Inga |
| Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 18 Jan 2000 |